mandag den 26. marts 2012

Veteran messe i Fredericia..

I går, søndag var min far og jeg til veteranmesse i Fredericia. Jeg var der også sidste år, i efteråret med min bror i håb om måske at kunne nogle gode stumper til mit projekt, men jeg må sige at set fra en motorcykelsnørds synspunkt så er denne messe den tyndeste kop the. Og i år var ingen undtagelse....
Der er sågar en hal, der har fået et kæmpe skilt hvor der står motorcykel stumper, hvilket nok er den største overdrivelse. Tror jeg fandt en eller 2 stande hvor de bare havde nogle enkelte dele til et par russiske motorcykler.
Ellers var denne hal fyldt med bode og stande med Bobbel dele, Pels jakker, gamle legetøjsbiler og flere højråbende skopudsere...
Virkelig en kæmpe skuffelse.

Men hvis man tar derover for at se alle de gamle veteran biler, så er der virkelig noget at kigge på. Vi brugte rigtig lang tid på at gå rundt og kigge og var også flere gange ved at falde bag over når man så prisskiltene på de forskellige gamle øser....jeg vidste jeg skulle ha' beholdt den Morris Mascot, så var min pension vist sikret...øvøv :)

Som veteranbils messe kan den i Fredericia helt sikkert anbefales, men som veteranmotorcykel messe,....ja utroligt de kan få sig selv til at skrive det på plakaten, det burde bare være en fodnote da denne del var forsvindende lille.

Men alt i alt, en super hyggelig formiddag med historier og masser af sparken dæk :)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar